Dag 15: Destination Lofoten: Vi drager mod Sverige til det magiske Abisku og laplandsporten

(Tjeldøya - Kiruna, SE, 257 km)

Vi vågnede friske og udhvilede i vores seng på Tjeldøya. Vi spiste en sen morgenmad og pakkede bilen så vi kunne komme afsted. Vi har en ret upraktisk døgnrytme, Flemming og jeg. Vi sover omkring midnat, og vågner ved 9-tiden. Så hygger vi, spiser og pakker, og er klare til at tage afsted til middag. Her har vi så nogle timer på vejen indtil vi begynder at spekulere på, hvor vi mon skal sove den kommende nat. Vi valgte helt bevidst fra starten, at vi ville rejse afsted helt uden planer, og det er en utroligt givende måde at rejse på, da vi aldrig ved hvem vi kommer til at møde, eller hvor vi vil befinde os. Vi har selvfølgeligt en overordnet retning. Vores plan fra starten var, at køre fra Allingåbro, over Fyn og Sjælland, ind i Sverige, op mod Norge og Moss, videre til Trondheim og Lofoten, derefter vest mod Sverige igen, og derefter sydover igen. Resten skulle være op til tilfældighederne. 

Sandheden er, at dette er en hård måde at rejse på. Vi bruger meget tid på at pakke ud, lave mad, pakke sammen og bevæge sig videre. Vi vil egentligt gerne overnatte i teltet, men det kan føles lidt uoverskueligt at sætte hele campen op, efter en meget lang dag på rejse. Derfor vælger vi ofte Air B&B. Jeg er ret vildt med hele konceptet, og vi har indtil videre ikke oplevet noget nævneværdigt negativt at skrive om. Folk er generelt flinke, venlige og ordentlige. 

Vi havde således brug for nogle hviledage i Lofoten. Jeg havde pakket en masse malergrej og tegnesager, bøger og downloadet musik, men jeg får egentligt ikke lavet meget. Jeg er opslugt af at være på vej og opleve de fantastiske scenarier udenfor. Vil ikke gå glip af noget, da jeg nok ikke kommer på disse kanter igen med det samme. 

Turen i dag var ikke så krævende. Vi kørte omkring Narvik for at finde en helsekost som skulle have Flemmings kornkaffe. De var så uheldigvis udsolgt og pigen i butikken vidste ikke om flere helsekostbutikker i området. Vi var således nødt til at køre videre, og Flemming drikker stadigt ingefær the. Vi har ens termokrus, og ind mellem får jeg byttet rundt på dem, så min kaffe kommer til at smage af ingefærkiks. Det er ikke en god smag, det kan jeg hilse at sige. 

Vi kørte ind i Sverige og nød de fantastiske landskaber i Lappland. Det var interessant at se, hvordan landskaberne ændrede sig. Fra at være frodige og grønne i Lofoten, med masse skov, blev de ny mere barske. Fjeldene blev rundere, mere langstrakte og mere stenede og bevoksningen lavere og vindforblæste. Træerne blev lave, og temperaturen faldt til 9 grader på vidden. Der var en hel anden stemning i dette område. Det var smukt og barskt og vildt på samme tid. Det var utroligt smukt at opleve, men jeg tror jeg bedre kunne lide frodigheden i Lofoten, hvor fjeldene gav mere læ for den bidende kolde vind, og stemningen bare føltes mildere på en måde. 

Burde jeg fortælle, at vi var bange for at løbe tør for diesel da vi kom til lapland? Google map viste ikke en eneste tank i flere hundrede km´ers afstand, og tanken blev faretruende lav. Vi fandt en tank til slut, så helt komisk blev det heller ikke. Tænk at vi kørte forbi en masse tankstationer i Narvik og kørte naive og intetanende ud i ødemarken? Det er det vel kun to små fjolser fra Allingåbro som kan finde på. 

Over til noget andet :-) 

Noget Flemming og jeg har undret os over, er at vi ikke ser mange dyr - som i overhovedet? Vi ser ingen harer, rådyr eller andet som man hele tiden ser i Danmark. Vores teori er, at Norge og Sverige er så stort, at dyrene ikke gider bevæge sig i nærheden af befærdede veje. De har så meget plads at boltre sig på andre steder. Ind til videre har vi kun set elgene, en ræv, en masse fugle, springende fisk og myg. I Danmark ser man hele tiden rådyr, en død grævling eller ræv i rabatten, eller harer der springer på marken. Det gør man bare ikke her oppe. 

Vi kører hele tiden forbi dette skilt, og vi er gode bilister der sætter farten ned, og spejder spændt ud i naturen der passerer forbi, for at se om vi kan være heldige at møde dette dyr, som jeg sætter så stor pris på. Men jeg tror bare at det er falsk reklame. Der er ikke elg nogen steder, ellers gå gemmer den sig når den hører vores bil? 

Jeg ved ikke hvor jeg har fascinationen fra. Måske er det bare fordi elge er så über cool. Vidste du: 

• Elge kan dykke ned til 5-6 meters dybde for at græsse på vandplanter i søer?
• Elg kan veje op til 800 kg og løbe op til 56 km/t?
• At de blev brugt til at ride på af spiritussmuglere i Finland og Sverige, da de nemt kunne løbe fra politiets heste i sneen?
• Elge har de sødeste øjne? 

Vi har planer igen i år om at tage på elgsafari når vi kommer længere syd i Sverige. 

Man kan læse mere om kunsten at tæmme en elg her: https://www.nrk.no/viten/xl/a-temme-en-elg-1.13199903

Nok om elg:-)

Vi ankom således til Kiruna her til eftermiddag. Jeg havde booket en Air B&B hytte, et sted hvor der stod at de opdrættede Alaskian og Siberian Husky. Det skulle nok blive hyggeligt tænkte jeg, evighedsoptimisten som jeg er, som altid :-)

Da vi ankom stedet, som lagde et godt stykke ude i skoven, kom vi til en kæmpe stort sted, hvor der var vildt mange hunde i store løbegårde. Mit hjerte sprang et slag over ved udsigten til at være sammen med

Ice Hotel

disse vidunderlige hunde en hel nat. Hundene var i alle mulige farver, og jeg blev helt forelsket i denne her som bor lige uden for vores hytte og hedder Ginger. 

Ejeren fortalte, at der var 150 hunde alene på denne ejendom, og at der var over 10.000 turister om året, som kom for at køre hundeslæde om vinteren her i Kiruna. 

Der ligger et stort berømt Ice Hotel i nærheden, og jeg kan sagtens forestille mig, at der er mange sjove aktiviteter i området her. 

Da vi åbnede bilen og kom ud, startede en infernalsk larm. 10-15 hunde kiggede meget interesseret på Snisken, og gøede og hylede i lang tid. Lidt efter lidt svarede resten af pladsen med. Det var svært at høre hvad ejeren sagde. Jeg fik en lille bekymret tanke om vi kom til at lytte til denne larm hele dagen og natten, men skubbede hurtigt tanken væk igen. Jeg er jo på eventyr, så hvad kan gå galt? 

Klokken er nu snart midnat, og der er helt ro på hundene. De har sunget flere gange hen over aftenen. Det er som om at der er en der starter, så følger et kor hen over hele pladsen. Det lyder som ulvehyl faktisk. 

Det er svært at tage gode billeder af hundene, da de er bag ved gitter, men dette sidste billede viser hvor søde og venlige de er. Jeg har siddet og skrevet dette indlæg ved vinduet i vores lille hytte, og har kunnet se hundene hele aftenen. 

Guuuud hvor jeg kunne elske at have en Husky, men nej.... jeg har ikke energi nok til at stimulere den slags hund. Desværre. 

I morgen skal vi finde et sted hvor man kan se rensdyr. Jeg håber at kunne få en lille myzz fra sådan en :-) 

Smuk, vild og venlig 

Ginger og Truls