Dag 18: Destination Lofoten: Vi kører 1387 km for et gensyn med Aina

 (Strækning Kiruna - Säffle: 1387 km + de 150 km vi kørte forkert...)

Dette var en fandens lang køretur gennem ødemark og skov.

Vi har haft 2 dage, hvor vi kun har kørt fra den ene ende af Sverige i nord, til næsten den anden ende af Sverige længere syd. Vi skulle mødes med Aina i området omkring Karlstad, og vi havde travlt, hvis vi skulle nå at komme til tiden. Man begriber virkelig ikke hvor langt der er i Sverige fra nord til syd. Der er decideret ødemark, hvor du kører hele alene på vejen, med 90 km/t, og der er ikke en bil "until fucking Stockholm", som min gamle spirituelle lærer plejede at sige. Flere hundrede km med ren skov, skov og atter skov. Jeg forstår godt, hvorfor IKEA opstod her i Sverige. De har nærmest et uendeligt lager af træ til møbelproduktionen. 

Når vi kører så langt, lytter vi til musik sammen. Eller til en lydbog, som vi begge synes er interessant. Eller sjov. Eller bare fort meget. NOgle gange skal man bare give sig selv lov til t lyttte til nogens fortælling som er så meget anderledes end man selv er. Vi lyttede til lydbogen "Jeg er Sussi", skrevet og indtalt af Sussi Nielsen, den ene del af Sussi & Leo. Vi grinede begge undervejs, og syntes det var et blik ind i en meget andreledes verden end vi er bekendt med. 

"I fem årtier har Sussi og Leo underholdt danskerne med et medrivende show på scenerne rundt om i landet. Den nu 67-årige musiker har aldrig været bange for at hive op i kjolen og vise ben og baller, og sammen med sin mand har hun aften efter aften skabt en fest for hundredtusindvis af danskere. Sussi er kendt for at sige tingene lige ud, og det er netop hendes ærlighed og charmerende facon, der har gjort hende til en af Danmarks mest folkekære personligheder. Men bag facaden har hun oplevet både lykke og sorg. I biografien kommer vi helt tæt på hendes livs udfordringer. Sussi fortæller om tabet af sin mand og musikalske partner, og om hvordan hun efter hans død i februar 2023 har været tvunget til at genopfinde sig selv både personligt og professionelt. Bogen giver et indblik i, hvordan hun har håndteret sorgen og savnet efter sit livs kærlighed, og hvordan hun har fundet mod og styrke til fortsat at optræde og sprede glæde blandt sit store publikum". 

Det sjoveste at fortælle fra denne tur, var vores besøg på en tankstation i en by som hed Orsa, hvor de havde en lille cafe som hed Noppikoski. Indretningen var som taget ud af en film fra 30´erne, og selv toilettet var tapeseret med aviser fra den tid. Selv om stilen var 100 år gammel, så var det alligevel nye tider i byen, for man kunne få en vegetar hamburger der inde :-) Flemming var lykkelig et øjeblik, men det varede kun kort, da han opdagede, at de stegte den sammen med resten af kødet... Efter lidt diskussion, lavede de 2 nye til os, denne gang med bøffen i mikrobølgeoven.... 

Det var så som så med smagen, men vi syntes de skulle have et point for forsøget :-)

Udvalget i denne lanthandel. 

Vi kom endelig frem til Karlstad, og den sidste time havde det regnet i stride strømme. Vi mødtes med Aina, og var dejligt at se hende igen. Vi tog på en thai restaurant og spiste aftensmad sammen. Bagefter kørte vi ud til vores sovested for natten, og blev meget positivt overraskede over, hvor dejlig hytten var. Her var alt vi skulle bruge, og mere til. 

Link til stedet hvis du er i området: Air B&B i Säffle

Meget hyggelig hytte med plads til os alle. 

Snisken var glad for at komme ud af bilen efter den lange tur og hyggede sig faktisk med de 2 andre hunder. Dette sker ikke så tit, da Snisken ikke er en udpræget social hund.