 |
| Hytten vi sov i. |
Vi vågnede på Husky kennelen, til lyden af hundene. Flemming havde hørt dem flere gang i løbet af natten, men jeg havde sovet som en sten og ikke hørt noget som helst.
Jeg følte mig faktisk tryg omgivet af alle disse dejlige hunde.
Vejret var virkeligt dejligt; solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var klare til en ny spændende dag.
 |
| Same-hytten vi spiste morgenmad i. |
Hytten mindede lidt om en jurte, bare bygget af træ med et ildsted i midten.
Hytten var bygget på med borde hele vejen rundt om ildstedet, og med en lille køkken i den ene ende.
 |
| Ginger og Truls. |
Da vi skulle sige farvel, fik jeg mulighed for at stille flere spørgsmål til ejeren Mats, om hunderacerne Alaskian og Siberian Husky. Han fortalte, at hundene arbejder hårdt hele vinteren, hvor de trækker slæder med turister på tur i vildmarken hver eneste dag. Sommeren er derfor deres hvileperiode. De har så tyk pels, at de er nødt til at holde sig i ro om sommeren, fordi de bygger for meget varme op i deres krop ved fysisk aktivitet. De trives godt inde i deres egne hundegårde, og hvis man sætter seletøj på dem for fx at gå en tur, så bliver de forvirrede og tror de skal ud og trække en slæde, og de forstår heller ikke hvor resten af gruppen så er henne? De er udprægede flokdyr, og hvis deres vante rutiner bliver brudt, reagerer de ved at de går tilbage til deres hundegård igen. De kommer lidt ud ind i mellem, hvor de kan løbe lidt rundt på fri hånd. Han fortalte også, at racen er meget venlige og glade for mennesker. Ud af hans 150 hunde på denne kennel, var der kun 1-2 han ikke turde lade små børn gå ind til. De er meget vandt til at blive håndtereret af mennesker, men de er dog ikke specielt gode som vagthunde.
 |
| Husky hvalp. (Billede jeg fandt på web) |
Jeg spurgte om han havde opdræt og hvalpe, og det havde han! Han spurgte om jeg ville med og kigge på dem, og det ville jeg selvfølgeligt! Vi kom hen til en hundegård, hvor en smuk ung huskymor var sammen med sine 4 hvalpe på kun 4 uger. Hun var meget sky og gemte sig. Hvalpene var meget små og meget, meget søde. Jeg fik lov til at holde det lille væsen, og mærkede hvordan alt indeni bare smeltede. Jeg blev helt blød og varm. Sådan en hundehvalp er det dejligste, og den dufter helt specielt af hvalp også. Jeg kunne have taget den med hjem helt uden betænkeligheder.
Hvis man føler sig lidt trist eller ikke i forbindelse med sig selv, så kan det på det varmeste anbefales at kramme lidt med sådan en hjertesmelter.
Dette var helt klart dagens ubestridte højdepunkt!
Bagefter kørte vi på opdagelse i Kiruna. Vi ville se rensdyr, så vi kørte ud efter løse anvisninger fra Mats, og fandt et Samisk museum! Her kom vi først ind i en ægte samisk kirke, som jeg blev meget betaget af. Den lignede på en almindelig norsk kirke, men alligevel ikke helt. Udsmykningen var anderledes, og symbolerne var ikke kristne i hvert fald.
 |
| Samisk kirke |
 |
| Alteret |
 |
| Orgel med en sol i midten. |
 |
| Prædikestolen |
 |
| Interessant udskåret symbol |
Den flinke samiske kvinde i receptionen sagde at der var forskellige ting vi skulle tage os i agt når vi var inde hos rensdyrene:
- Husk de er vilde dyr. De kan løbe en over ende.
- Man må ikke røre deres gevir, da rensdyr mister deres gevir hvert år, og de nye der vokser ud er så bløde, at de mest minder om modne bananer. Hvis man rører gevirene, kan man derfor skade dem.
- Man skulle passe meget godt på at ikke falde i rensdyr-lort.
Den sidste grinede vi lidt af, men det skulle vise sig at være rigtigt. Varmen gør lorten blød, og man skulle passe meget på med, hvor man trådte. Hvem har lyst til at rulle rundt i rensdyrlort? Ikke mig i hvert fald
Vi kom så ind og så rensdyrene, men det var da en sølle flok de havde der inde. Deres pels var faldt af i totter, og de så ret så tåbelige ud :-) De var ved at skifte fra vinter til sommerpels.
De gad faktisk heller ikke rigtigt tale med os, nok fordi vi havde ikke købt en pose med snack til dem i receptionen. Rensdyr er ikke dumme :-)
Vi lærte en masse om rensdyr-hyrdning, og noget jeg lærte som jeg blev overrasket over var, at det er ikke menneskerne der driver dyrene rundt på forskellige områder; det er helt modsat. Det er dyrene der driver rundt i landskaberne, fra lavlandet til fjeldene, alt efter vejret og årstiden, og hyrderne følger efter dyrene. Samerne flytter så at sige rundt efter rensdyrene.
Jeg sad et stykke tid alene inde i den samiske hytte hvor de serverede mad og drikke. Her nød jeg en traditionel fermenteret citrondrik, kaldet Sima, imens jeg lyttede til samisk joik og musik.
Flemming var kommet til at gå udenfor for at drikke kaffe, og jeg sad derfor et stykke tid alene inde han kom og fandt mig igen. Det var en dejlig stund.
Jeg følte mig meget hjemme i disse omgivelser. Jeg ved fra min mor, at vi har lidt samisk afstamning, men det er ikke lykkedes mig at finde grenen, selv om jeg har lavet et meget stort slægtstræ gennem Myheritage.com. Derimod fandt jeg ud af, at jeg har 8% ukendt finsk dna, og hvor i alverden kommer dette fra? Jeg troede at det stammede fra min fars side, men nu er jeg kommet i tvivl, da det samiske uden tvivl er fra min mors side. Måske er jeg af samisk oprindelse både på mors og fars side?
Hvad jeg ved er, at både samer og finner har tidligere haft en meget lav social status i norden, og derfor kan ting have blevet holdt hemmeligt. Min oldefar var et hittebarn, så måske kommer det derfra?
Vi snakkede en stund med den føromtalte dame i receptionen, og jeg fortalte om min fascination af samisk kultur, og min mulige afstamning derfra. Hun sagde, at der er mange steder man kan få hjælp til at finde sine samiske rødder. Der er særlige registre osv. Af en eller anden grund, blev jeg berørt af denne samtale. Der var noget ved det hun sagde der vækkede noget i mig. En glemt længsel eller følelse af at høre til noget? Jeg ved det egentligt ikke, men jeg får da lyst til at studere den samiske kultur og mit eget slægtstræ noget mere. Måske skulle jeg hyre en slægtsforsker?
Flemming købte en fin lille ting til mig i museumsbutikken. Det er en lille udskåret del, som man bruger til at fange rensdyrene med, som en slags samisk lasso. Delen bruges til at låse lassoen med, når dyret er fanget. Han købte den til mig fordi der var en lavvo (telt) med en sol over, som han syntes passede godt til mig. Han spurgte den samiske dame om man kunne bruge den til at fange sin kone med, og hun svarede med et smil, at det havde han vist allerede gjort, da han satte en ring på min finger.
Det var en klog dame tror jeg.
 |
| Samisk lasso-ring |
 |
| En slags tørv-hytte |
 |
| De havde også en opskrift på samiske blod-pandekager, men den havde jeg ikke brug for at tage med hjem... |
Byen er lidt speciel, da den er ca 120 år gammel, og bygget i forbindelse med den store jenmalm-mine, som er verdens største af sin slags. Der produceres så meget jernmalm i denne mine, at der kunne bygges et helt Eiffeltårn om dagen af det.
I 2020 skabte mindriften det største jordskælv i Sveriges historie, pga ustabilitet i undergrunden, da minen strækker sig over 1000 meter ned i undergrunden.
Det blev vedtaget for 20 år siden, at hele byen skal flyttes 3 km væk fra minen, én bygning af gangen. Er det ikke vildt? De flytter hele byen! Overalt er der byggerier i gang, og man får en følelse af, at være et sted som er meget midlertidigt. Lidt som det må have været i det for nybyggerne i det vilde amerikanske vesten.
Nå, men vi skulle jo jo sydover.
Vi kørte afsted og fandt undervejs et nyt Air B&B i en skov i nærheden af byen Arvidsjour.
Flemming er stadig på jagte efter et arktisk bad i Lapland, så det står øverst på ønskelisten i morgen, og så er det tid til at mødes med Aina igen! Hun rejste på roadtrip et par dage forinden sammen med sin nevø Sander, som jeg mødte for flere år siden, da de var på besøg hos mig i Danmark. Vi skal mødes i Karlstad og hænge ud til fredag, hvor vi skal på blues festival sammen med Ainas mor Liv i Åmål :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar