Dagen i går var en ny dejlig en af slagsen. Vi kørte fra vores Air B &B i Hamarøy og kørte videre mod Lofoten. Det er svært at beskrive landskaberne på en fyldestgørende måde. Bjergene er høje, beklædte med skov, og med sne på toppen. Det er som om man er lige dér sammen med dem. Der er fjorde allesteder, vandet er krystalklart, og man kører forbi sandstrande og kystmiljø uafbrudt. Farverne er stærke, det er som om der er noget med lyset heroppe.
PÅ vej til Lofoten kom vi forbi nye helleristninger. Det er så ubegribeligt, at der sad mennesker her for 9000 år siden, og ridsede billeder af de vigtigste dyr for dem, ind i bjerget, og at de er synlige endnu.
9000 år! Det er meget lang tid! Jeg sad ved helleristningerne og kiggede ud over landskabet og forsøgte at forestille mig, hvad der fik folk i Lofoten for så mange år siden til at lave denne bergkunst. Hvorfor brugte de så meget tid på det? Var dette sted særligt? Måske helligt for dem? Skulle det give mere held i jagten? Havde de et mere shamanistisk/animistisk syn? Jeg ville ønske jeg kunne forstå det...Det pirrer min nysgerrighed.
Fra helleristninger til færgeoverfart. Vi tog færgen fra Bognes til Lødingen. Vores hund Snisken var ikke meget for at komme ombord på denne larmende færge, men hun klarede det rigtigt godt, og fik meget ros og kram bagefter. Nu ved vi så, at Snisken kan klare en færge :-).
Over på den anden siden var vi endelig officielt på Lofoten. Vi er ret stolte over at vi klarede hele turen her op. Det har egentligt været en tur med ret mange strabadser, så vi var ikke helt sikre på, at kunne holde modet oppe så længe. Men her var vi - nu var vi omsiden ankommet.
Vi kørte rundt og oplevede de vidunderlige scenarier og landskaber, og valgte at overnatte på Rystad Camping. Det er en lille campingplads helt ud til havet. Her kunne vi følge solen på himmelen. (der var dog overskyet en del). Jeg er aldeles betaget af midnatsolen her oppe i nord. Dagen er uendelig lang, og der bliver aldrig mørkt.
VI gik flere aftenture, og til sidst sad vi helt ude på nogle klipper ved vandet og kiggede på højvandet der kom ind. Flemming griner ofte højt når jeg bliver optaget af højvandet. Det er så fascinerende at se det komme ind. Det er som usynlige kræfter trækker i det, og får det til at bevæge sig i krusninger indad mod land, selv om hele havet er blikstille. Flemming forstår ikke denne fascination, men det gør ingen ting, for der er mange ting Flemming ikke forstår og det er helt okay.
VI lgde os til at sove i vores lille arktiske camp, og sov som stene hele natten.
Rygård camping
Ingen kommentarer:
Send en kommentar