(Lofoten Camping Storfjord dag 2 og 3)
I går havde vi en fantastisk dag her på campingpladsen. Vi var totalt udmattede, så vi lavede absolut ingenting. Jo, vi diskuterede lidt om hvem der skulle vaske op og den slags, men ellers bare ren afslapning og hygge med de andre mennesker som vi møder her på campingpladsen. Der er så mange forskellige nationaliteter, både folk fra Sverige, Finnland, Tyskland, Italien og Spanien. I går fik vi nye naboer ved siden af os i teltet. Det var et ældre par fra Brasilien på cykelferie fra Amsterdam til Nordkap. En samlet cykeltur på ca 4000 km. Jeg blev vildt imponeret! Jeg troede ikke engang på at der var folk som havde lyst til at tage på cykelferie her i dette vilde bjerglandskab, men det er der. Der er masser af cyklister og vandrere. Flemming og jeg føler os lidt som sådan nogle snyde-campister i vores bil med telt bagi. Vi bor også flere dage på Air B&B når det regner, så helt primitive er vi ikke.
Jeg får sådan lyst til at tage meget mere på vandreture når jeg ser de andre som kommer trætte men glade hjem, og begynder på et velfortjent måltid. Vi vandrede meget før i tiden, men af en eller anden grund så stoppede vi med dette. Dette vil jeg måske genoptage igen når jeg kommer hjem.
Der er en helt særlig ro i hovedet når man er sådan et sted som dette. Der er ikke meget bekymring eller stres. Der er kun praktiske ting at tage sig af, og alt hjemme er meget lang væk. Jeg tjekker ind med mine børn hver dag, eller er jeg totalt opslugt af det der sker her i nuet, hvor jeg er. Jeg sover også helt vildt godt - selv på luftmadras i et småkoldt og ofte lidt fugtigt telt. Man lærer af sine egne erfaringer hele tiden; som fx at man meget bedre holder varmen i et telt når teltdugene er helt lukkede, og soveposen er lynet sammen. Går det helt galt så er der jo både ham den varme ved siden af man kan stjæle lidt varme af, eller den pelsede firbenede som egentligt ikke skal komme op på luftmadrassen. Men det er så hyggeligt, og man kan putte sig helt tæt, trække vejret sammen og lytte til regnen udenfor. Eller fuglestemmer. Der er ret mange fugle her som jeg ikke kender. Jeg ser en lille fyr jeg er faldet lidt for som hedder Strandskade (Norsk: Tjeld), og som har et charmerende skrig. Den har knaldrøde fødder og næb. Eller mågerne - åh ja mågerne. Der er flere slags her, og lyden af deres mågeskrig bringer barndomsminder frem, af kystlandet, af saltvandsduften og mågeskrig, OG for at det ikke skal være løgn, så er her også en masse ravne som flyver over os, hvor vi ligger. Jeg kan genkende en ravns lyd med det samme, og der er nogle der bor her lige på bjerget over os. De flyver lidt og skændes med mågerne. Om aftenen kan vi også se fiskehejrer som flyver lavt over søen.
Naturen kan noget helt særligt, og jeg elsker den ro der er over det hele.
Den bedste oplevelse vi havde i går var at tage en tur i tøndesaunaen som man kan leje på pladsen. Temperaturen kom op omkring 75 grader, og vi havde den for os selv i en hel time. Det kostede 60 kr pr person i dansk valuta, og det var virkelig en skøn oplevelse.
I dag har vi så heldagsregn, og lige nu sidder vi i fællesstuen og varmer os, imens den stakkels hund må ligge i bilen. Det har hun heldvis ikke noget imod, men jeg kan alligevel ikke lide det.
VI var en tur hen og besøge den kirke som jeg tidligere har omtalt, som ligger på Buksnes, og som har dannet ramme om det åndelige liv for mine forfædre her på Lofoten. Det var en god og rørende oplevelse. VI havde fået lov af kirkekontoret til at komme ind og se kirken indenfor, selv om der egentligt var lukket for offentligheden, fordi der var en vielse samme dag, og vi kunne få lov til at gå rundt inden den startede. Der kom en del mennesker til kirker, klædt i meget flot tøj, og der stod en mand i fuldt samedragt som talte med en af gæsterne om hvor nervøs han var. Måske bruddommen? Fin var han i hvertfald.
Jeg sendte en tanke til forfædrene, og forestillede mig dem her på selvsamme sted, både til dåb, vielser og begravelser. Forleden dag var jeg heldig at finde mine tip-oldeforældres grav ned ved gravlunden.
Mine rejser rundt i Europa på jagt efter anerne bringer mig gode steder. Jeg ved ikke hvorfor det betyder noget for mig, men jeg føler, at jeg på en måde samler min egen fragmenterede historie, og tager den ind på en konkret måde. Terapi, kunst meditation og historiesamling er ren healing for min sjæl.
Flemmings spurgte i går om vi mon skulle en tur til Polen og finde resterne af Chlube´erne. Jeg begyndte at grine, da jeg ikke selv havde tænkt tanken. Det er da bare det vi gør næste gang. Vi kører den lange vej fra Allingåbro til Oberschlesien, for at se om vi kan finde spor af mennesker som døde for 100 år siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar