Dag 18: Destination Lofoten: Vi kører 1387 km for et gensyn med Aina

 (Strækning Kiruna - Säffle: 1387 km + de 150 km vi kørte forkert...)

Dette var en fandens lang køretur gennem ødemark og skov.

Vi har haft 2 dage, hvor vi kun har kørt fra den ene ende af Sverige i nord, til næsten den anden ende af Sverige længere syd. Vi skulle mødes med Aina i området omkring Karlstad, og vi havde travlt, hvis vi skulle nå at komme til tiden. Man begriber virkelig ikke hvor langt der er i Sverige fra nord til syd. Der er decideret ødemark, hvor du kører hele alene på vejen, med 90 km/t, og der er ikke en bil "until fucking Stockholm", som min gamle spirituelle lærer plejede at sige. Flere hundrede km med ren skov, skov og atter skov. Jeg forstår godt, hvorfor IKEA opstod her i Sverige. De har nærmest et uendeligt lager af træ til møbelproduktionen. 

Når vi kører så langt, lytter vi til musik sammen. Eller til en lydbog, som vi begge synes er interessant. Eller sjov. Eller bare fort meget. NOgle gange skal man bare give sig selv lov til t lyttte til nogens fortælling som er så meget anderledes end man selv er. Vi lyttede til lydbogen "Jeg er Sussi", skrevet og indtalt af Sussi Nielsen, den ene del af Sussi & Leo. Vi grinede begge undervejs, og syntes det var et blik ind i en meget andreledes verden end vi er bekendt med. 

"I fem årtier har Sussi og Leo underholdt danskerne med et medrivende show på scenerne rundt om i landet. Den nu 67-årige musiker har aldrig været bange for at hive op i kjolen og vise ben og baller, og sammen med sin mand har hun aften efter aften skabt en fest for hundredtusindvis af danskere. Sussi er kendt for at sige tingene lige ud, og det er netop hendes ærlighed og charmerende facon, der har gjort hende til en af Danmarks mest folkekære personligheder. Men bag facaden har hun oplevet både lykke og sorg. I biografien kommer vi helt tæt på hendes livs udfordringer. Sussi fortæller om tabet af sin mand og musikalske partner, og om hvordan hun efter hans død i februar 2023 har været tvunget til at genopfinde sig selv både personligt og professionelt. Bogen giver et indblik i, hvordan hun har håndteret sorgen og savnet efter sit livs kærlighed, og hvordan hun har fundet mod og styrke til fortsat at optræde og sprede glæde blandt sit store publikum". 

Det sjoveste at fortælle fra denne tur, var vores besøg på en tankstation i en by som hed Orsa, hvor de havde en lille cafe som hed Noppikoski. Indretningen var som taget ud af en film fra 30´erne, og selv toilettet var tapeseret med aviser fra den tid. Selv om stilen var 100 år gammel, så var det alligevel nye tider i byen, for man kunne få en vegetar hamburger der inde :-) Flemming var lykkelig et øjeblik, men det varede kun kort, da han opdagede, at de stegte den sammen med resten af kødet... Efter lidt diskussion, lavede de 2 nye til os, denne gang med bøffen i mikrobølgeoven.... 

Det var så som så med smagen, men vi syntes de skulle have et point for forsøget :-)

Udvalget i denne lanthandel. 

Vi kom endelig frem til Karlstad, og den sidste time havde det regnet i stride strømme. Vi mødtes med Aina, og var dejligt at se hende igen. Vi tog på en thai restaurant og spiste aftensmad sammen. Bagefter kørte vi ud til vores sovested for natten, og blev meget positivt overraskede over, hvor dejlig hytten var. Her var alt vi skulle bruge, og mere til. 

Link til stedet hvis du er i området: Air B&B i Säffle

Meget hyggelig hytte med plads til os alle. 

Snisken var glad for at komme ud af bilen efter den lange tur og hyggede sig faktisk med de 2 andre hunder. Dette sker ikke så tit, da Snisken ikke er en udpræget social hund. 

Dag 17: Destination Lofoten: Laplandsbad, rensdyr på vejene med 100 km i timen og kunsten at køre 150 km for langt!

 (Strækning: Kiruna - Arvidsjour, 368 km + 150 km) 

Dag 16: Destination Lofoten: Husky hvalpe og samisk joik

Hytten vi sov i. 

(Kiruna - Arvidsjaur 368km)

Vi vågnede på Husky kennelen, til lyden af hundene. Flemming havde hørt dem flere gang i løbet af natten, men jeg havde sovet som en sten og ikke hørt noget som helst. 

Jeg følte mig faktisk tryg omgivet af alle disse dejlige hunde. 

Vejret var virkeligt dejligt; solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var klare til en ny spændende dag. 

Same-hytten vi spiste morgenmad i. 

Vi spiste morgenmad i en traditionel samisk hytte, hvor der var servér -dig-selv-morgenmad. 

Hytten mindede lidt om en jurte, bare bygget af træ med et ildsted i midten. 

Hytten var bygget på med borde hele vejen rundt om ildstedet, og med en lille køkken i den ene ende. 

Ginger og Truls. 

Da vi skulle sige farvel, fik jeg mulighed for at stille flere spørgsmål til ejeren Mats, om hunderacerne Alaskian og Siberian Husky. Han fortalte, at hundene arbejder hårdt hele vinteren, hvor de trækker slæder med turister på tur i vildmarken hver eneste dag. Sommeren er derfor deres hvileperiode. De har så tyk pels, at de er nødt til at holde sig i ro om sommeren, fordi de bygger for meget varme op i deres krop ved fysisk aktivitet. De trives godt inde i deres egne hundegårde, og hvis man sætter seletøj på dem for fx at gå en tur, så bliver de forvirrede og tror de skal ud og trække en slæde, og de forstår heller ikke hvor resten af gruppen så er henne? De er udprægede flokdyr, og hvis deres vante rutiner bliver brudt, reagerer de ved at de går tilbage til deres hundegård igen. De kommer lidt ud ind i mellem, hvor de kan løbe lidt rundt på fri hånd. Han fortalte også, at racen er meget venlige og glade for mennesker. Ud af hans 150 hunde på denne kennel, var der kun 1-2 han ikke turde lade små børn gå ind til. De er meget vandt til at blive håndtereret af mennesker, men de er dog ikke specielt gode som vagthunde. 

Husky hvalp. (Billede jeg fandt på web)

Jeg spurgte om han havde opdræt og hvalpe, og det havde han! Han spurgte om jeg ville med og kigge på dem, og det ville jeg selvfølgeligt! Vi kom hen til en hundegård, hvor en smuk ung huskymor var sammen med sine 4 hvalpe på kun 4 uger. Hun var meget sky og gemte sig. Hvalpene var meget små og meget, meget søde. Jeg fik lov til at holde det lille væsen, og mærkede hvordan alt indeni bare smeltede. Jeg blev helt blød og varm. Sådan en hundehvalp er det dejligste, og den dufter helt specielt af hvalp også. Jeg kunne have taget den med hjem helt uden betænkeligheder. 

Hvis man føler sig lidt trist eller ikke i forbindelse med sig selv, så kan det på det varmeste anbefales at kramme lidt med sådan en hjertesmelter. 

Dette var helt klart dagens ubestridte højdepunkt!

Bagefter kørte vi på opdagelse i Kiruna. Vi ville se rensdyr, så vi kørte ud efter løse anvisninger fra Mats, og fandt et Samisk museum! Her kom vi først ind i en ægte samisk kirke, som jeg blev meget betaget af. Den lignede på en almindelig norsk kirke, men alligevel ikke helt. Udsmykningen var anderledes, og symbolerne var ikke kristne i hvert fald. 

Samisk kirke

Alteret

Orgel med en sol i midten. 

Prædikestolen

Interessant udskåret symbol 

Den flinke samiske kvinde i receptionen sagde at der var forskellige ting vi skulle tage os i agt når vi var inde hos rensdyrene: 

1. Husk de er vilde dyr. De kan løbe en over ende. 
2. Man må ikke røre deres gevir, da rensdyr mister deres gevir hvert år, og de nye der vokser ud er så bløde, at de mest minder om modne bananer. Hvis man rører gevirene, kan man derfor skade dem. 
3. Man skulle passe meget godt på at ikke falde i rensdyr-lort. 

Den sidste grinede vi lidt af, men det skulle vise sig at være rigtigt. Varmen gør lorten blød, og man skulle passe meget på med, hvor man trådte. Hvem har lyst til at rulle rundt i rensdyrlort? Ikke mig i hvert fald

Vi kom så ind og så rensdyrene, men det var da en sølle flok de havde der inde. Deres pels var faldt af i totter, og de så ret så tåbelige ud :-) De var ved at skifte fra vinter til sommerpels. 

De gad faktisk heller ikke rigtigt tale med os, nok fordi vi havde ikke købt en pose med snack til dem i receptionen. Rensdyr er ikke dumme :-) 

Vi lærte en masse om rensdyr-hyrdning, og noget jeg lærte som jeg blev overrasket over var, at det er ikke menneskerne der driver dyrene rundt på forskellige områder; det er helt modsat. Det er dyrene der driver rundt i landskaberne, fra lavlandet til fjeldene, alt efter vejret og årstiden, og hyrderne følger efter dyrene. Samerne flytter så at sige rundt efter rensdyrene. 

Jeg sad et stykke tid alene inde i den samiske hytte hvor de serverede mad og drikke. Her nød jeg en traditionel fermenteret citrondrik, kaldet Sima, imens jeg lyttede til samisk joik og musik. 

Flemming var kommet til at gå udenfor for at drikke kaffe, og jeg sad derfor et stykke tid alene inde han kom og fandt mig igen. Det var en dejlig stund.

Jeg følte mig meget hjemme i disse omgivelser. Jeg ved fra min mor, at vi har lidt samisk afstamning, men det er ikke lykkedes mig at finde grenen, selv om jeg har lavet et meget stort slægtstræ gennem Myheritage.com. Derimod fandt jeg ud af, at jeg har 8% ukendt finsk dna, og hvor i alverden kommer dette fra? Jeg troede at det stammede fra min fars side, men nu er jeg kommet i tvivl, da det samiske uden tvivl er fra min mors side. Måske er jeg af samisk oprindelse både på mors og fars side? 

Hvad jeg ved er, at både samer og finner har tidligere haft en meget lav social status i norden, og derfor kan ting have blevet holdt hemmeligt. Min oldefar var et hittebarn, så måske kommer det derfra? 

Vi snakkede en stund med den føromtalte dame i receptionen, og jeg fortalte om min fascination af samisk kultur, og min mulige afstamning derfra. Hun sagde, at der er mange steder man kan få hjælp til at finde sine samiske rødder. Der er særlige registre osv. Af en eller anden grund, blev jeg berørt af denne samtale. Der var noget ved det hun sagde der vækkede noget i mig. En glemt længsel eller følelse af at høre til noget? Jeg ved det egentligt ikke, men jeg får da lyst til at studere den samiske kultur og mit eget slægtstræ noget mere. Måske skulle jeg hyre en slægtsforsker? 

Flemming købte en fin lille ting til mig i museumsbutikken. Det er en lille udskåret del, som man bruger til at fange rensdyrene med, som en slags samisk lasso. Delen bruges til at låse lassoen med, når dyret er fanget. Han købte den til mig fordi der var en lavvo (telt) med en sol over, som han syntes passede godt til mig. Han spurgte den samiske dame om man kunne bruge den til at fange sin kone med, og hun svarede med et smil, at det havde han vist allerede gjort, da han satte en ring på min finger. 

Det var en klog dame tror jeg. 

Samisk lasso-ring

En slags tørv-hytte

De havde også en opskrift på samiske blod-pandekager, men den havde jeg ikke brug for at tage med hjem... 

Efter det samiske museum kørte vi videre ind til Kiruna by. 

Byen er lidt speciel, da den er ca 120 år gammel, og bygget i forbindelse med den store jenmalm-mine, som er verdens største af sin slags. Der produceres så meget jernmalm i denne mine, at der kunne bygges et helt Eiffeltårn om dagen af det. 

I 2020 skabte mindriften det største jordskælv i Sveriges historie, pga ustabilitet i undergrunden, da minen strækker sig over 1000 meter ned i undergrunden. 

Det blev vedtaget for 20 år siden, at hele byen skal flyttes 3 km væk fra minen, én bygning af gangen. Er det ikke vildt? De flytter hele byen! Overalt er der byggerier i gang, og man får en følelse af, at være et sted som er meget midlertidigt. Lidt som det må have været i det for nybyggerne i det vilde amerikanske vesten. 

https://www.highnorthnews.com/en/opening-kirunas-new-city-center

Nå, men vi skulle jo jo sydover. 

Vi kørte afsted og fandt undervejs et nyt Air B&B i en skov i nærheden af byen Arvidsjour. 

Flemming er stadig på jagte efter et arktisk bad i Lapland, så det står øverst på ønskelisten i morgen, og så er det tid til at mødes med Aina igen! Hun rejste på roadtrip et par dage forinden sammen med sin nevø Sander, som jeg mødte for flere år siden, da de var på besøg hos mig i Danmark. Vi skal mødes i Karlstad og hænge ud til fredag, hvor vi skal på blues festival sammen med Ainas mor Liv i Åmål :-) 

Dag 15: Destination Lofoten: Vi drager mod Sverige til det magiske Abisku og laplandsporten

(Tjeldøya - Kiruna, SE, 257 km)

Vi vågnede friske og udhvilede i vores seng på Tjeldøya. Vi spiste en sen morgenmad og pakkede bilen så vi kunne komme afsted. Vi har en ret upraktisk døgnrytme, Flemming og jeg. Vi sover omkring midnat, og vågner ved 9-tiden. Så hygger vi, spiser og pakker, og er klare til at tage afsted til middag. Her har vi så nogle timer på vejen indtil vi begynder at spekulere på, hvor vi mon skal sove den kommende nat. Vi valgte helt bevidst fra starten, at vi ville rejse afsted helt uden planer, og det er en utroligt givende måde at rejse på, da vi aldrig ved hvem vi kommer til at møde, eller hvor vi vil befinde os. Vi har selvfølgeligt en overordnet retning. Vores plan fra starten var, at køre fra Allingåbro, over Fyn og Sjælland, ind i Sverige, op mod Norge og Moss, videre til Trondheim og Lofoten, derefter vest mod Sverige igen, og derefter sydover igen. Resten skulle være op til tilfældighederne. 

Sandheden er, at dette er en hård måde at rejse på. Vi bruger meget tid på at pakke ud, lave mad, pakke sammen og bevæge sig videre. Vi vil egentligt gerne overnatte i teltet, men det kan føles lidt uoverskueligt at sætte hele campen op, efter en meget lang dag på rejse. Derfor vælger vi ofte Air B&B. Jeg er ret vildt med hele konceptet, og vi har indtil videre ikke oplevet noget nævneværdigt negativt at skrive om. Folk er generelt flinke, venlige og ordentlige. 

Vi havde således brug for nogle hviledage i Lofoten. Jeg havde pakket en masse malergrej og tegnesager, bøger og downloadet musik, men jeg får egentligt ikke lavet meget. Jeg er opslugt af at være på vej og opleve de fantastiske scenarier udenfor. Vil ikke gå glip af noget, da jeg nok ikke kommer på disse kanter igen med det samme. 

Turen i dag var ikke så krævende. Vi kørte omkring Narvik for at finde en helsekost som skulle have Flemmings kornkaffe. De var så uheldigvis udsolgt og pigen i butikken vidste ikke om flere helsekostbutikker i området. Vi var således nødt til at køre videre, og Flemming drikker stadigt ingefær the. Vi har ens termokrus, og ind mellem får jeg byttet rundt på dem, så min kaffe kommer til at smage af ingefærkiks. Det er ikke en god smag, det kan jeg hilse at sige. 

Vi kørte ind i Sverige og nød de fantastiske landskaber i Lappland. Det var interessant at se, hvordan landskaberne ændrede sig. Fra at være frodige og grønne i Lofoten, med masse skov, blev de ny mere barske. Fjeldene blev rundere, mere langstrakte og mere stenede og bevoksningen lavere og vindforblæste. Træerne blev lave, og temperaturen faldt til 9 grader på vidden. Der var en hel anden stemning i dette område. Det var smukt og barskt og vildt på samme tid. Det var utroligt smukt at opleve, men jeg tror jeg bedre kunne lide frodigheden i Lofoten, hvor fjeldene gav mere læ for den bidende kolde vind, og stemningen bare føltes mildere på en måde. 

Burde jeg fortælle, at vi var bange for at løbe tør for diesel da vi kom til lapland? Google map viste ikke en eneste tank i flere hundrede km´ers afstand, og tanken blev faretruende lav. Vi fandt en tank til slut, så helt komisk blev det heller ikke. Tænk at vi kørte forbi en masse tankstationer i Narvik og kørte naive og intetanende ud i ødemarken? Det er det vel kun to små fjolser fra Allingåbro som kan finde på. 

Over til noget andet :-) 

Noget Flemming og jeg har undret os over, er at vi ikke ser mange dyr - som i overhovedet? Vi ser ingen harer, rådyr eller andet som man hele tiden ser i Danmark. Vores teori er, at Norge og Sverige er så stort, at dyrene ikke gider bevæge sig i nærheden af befærdede veje. De har så meget plads at boltre sig på andre steder. Ind til videre har vi kun set elgene, en ræv, en masse fugle, springende fisk og myg. I Danmark ser man hele tiden rådyr, en død grævling eller ræv i rabatten, eller harer der springer på marken. Det gør man bare ikke her oppe. 

Vi kører hele tiden forbi dette skilt, og vi er gode bilister der sætter farten ned, og spejder spændt ud i naturen der passerer forbi, for at se om vi kan være heldige at møde dette dyr, som jeg sætter så stor pris på. Men jeg tror bare at det er falsk reklame. Der er ikke elg nogen steder, ellers gå gemmer den sig når den hører vores bil? 

Jeg ved ikke hvor jeg har fascinationen fra. Måske er det bare fordi elge er så über cool. Vidste du: 

• Elge kan dykke ned til 5-6 meters dybde for at græsse på vandplanter i søer?
• Elg kan veje op til 800 kg og løbe op til 56 km/t?
• At de blev brugt til at ride på af spiritussmuglere i Finland og Sverige, da de nemt kunne løbe fra politiets heste i sneen?
• Elge har de sødeste øjne? 

Vi har planer igen i år om at tage på elgsafari når vi kommer længere syd i Sverige. 

Man kan læse mere om kunsten at tæmme en elg her: https://www.nrk.no/viten/xl/a-temme-en-elg-1.13199903

Nok om elg:-)

Vi ankom således til Kiruna her til eftermiddag. Jeg havde booket en Air B&B hytte, et sted hvor der stod at de opdrættede Alaskian og Siberian Husky. Det skulle nok blive hyggeligt tænkte jeg, evighedsoptimisten som jeg er, som altid :-)

Da vi ankom stedet, som lagde et godt stykke ude i skoven, kom vi til en kæmpe stort sted, hvor der var vildt mange hunde i store løbegårde. Mit hjerte sprang et slag over ved udsigten til at være sammen med

Ice Hotel

disse vidunderlige hunde en hel nat. Hundene var i alle mulige farver, og jeg blev helt forelsket i denne her som bor lige uden for vores hytte og hedder Ginger. 

Ejeren fortalte, at der var 150 hunde alene på denne ejendom, og at der var over 10.000 turister om året, som kom for at køre hundeslæde om vinteren her i Kiruna. 

Der ligger et stort berømt Ice Hotel i nærheden, og jeg kan sagtens forestille mig, at der er mange sjove aktiviteter i området her. 

Da vi åbnede bilen og kom ud, startede en infernalsk larm. 10-15 hunde kiggede meget interesseret på Snisken, og gøede og hylede i lang tid. Lidt efter lidt svarede resten af pladsen med. Det var svært at høre hvad ejeren sagde. Jeg fik en lille bekymret tanke om vi kom til at lytte til denne larm hele dagen og natten, men skubbede hurtigt tanken væk igen. Jeg er jo på eventyr, så hvad kan gå galt? 

Klokken er nu snart midnat, og der er helt ro på hundene. De har sunget flere gange hen over aftenen. Det er som om at der er en der starter, så følger et kor hen over hele pladsen. Det lyder som ulvehyl faktisk. 

Det er svært at tage gode billeder af hundene, da de er bag ved gitter, men dette sidste billede viser hvor søde og venlige de er. Jeg har siddet og skrevet dette indlæg ved vinduet i vores lille hytte, og har kunnet se hundene hele aftenen. 

Guuuud hvor jeg kunne elske at have en Husky, men nej.... jeg har ikke energi nok til at stimulere den slags hund. Desværre. 

I morgen skal vi finde et sted hvor man kan se rensdyr. Jeg håber at kunne få en lille myzz fra sådan en :-) 

Smuk, vild og venlig 

Ginger og Truls

Dag 14: Destination Lofoten: Farvel Lofoten og på gensyn!

(Lofoten Camp Storfjord til Tjeldøya 240 km)

Vi havde besluttet os for at køre videre nu. Efter 3 dage på campingplads, ligegyldigt hvor dejligt det var at være det, så ville vi videre. Vi tog derfor den sidste tur i saunaen. Det der skete var, at de havde glemt at starte den op, så vi kom meget sent ind i den, og den blev alligevel ikke helt så varm som vi havde ønsket os. Fra man starter brændeoven op, tager det ca 45 minutter før den er ordentlig varm. Fra Water & Wellness i Randers, hvor vi kommer ca. 3 gange om ugen, er vi vandt til saunagus på 80-90 grader. I denne lille tøndesauna kom temperaturen ikke meget over 45 grader, men det var alligevel dejligt varmt, så vi var tilfredse. (Dog ser vi nok lidt frem til at blive godt varm og kogt igennem, når vi igen kommer tilbage til Randers efter ferien). 

Vi havde pakket det hele, og forventede at komme afsted bagefter, men det der skete var, at vi blev meget forsinkede, fordi en stakkel dansker i campingvogn, havde ved et uheld, kørt vognen ud over vejen der var hen over en elv. Nu holdt den så med det ene hjul udenfor vejen, og hverken biler eller en stor traktor kunne trække den fri. Vi skulle forberede os på at vente et stykke tid, og til sidst kom der heldigvis en kran og løftede vognen op, og den sikkert ærgrede dansker kunne køre videre. Vi var en hel flok der havde stået og kigget på et stykke tid, og Flemming fik lidt tips fra en anden dansker fra Holstebro, om hvordan man kan lave en særlig styrkende drik af ingefær, citron og granatæblekerner. Han kogte det op og lod det stå koldt i køleskabet, hvorefter han drak af det dagligt. Dette ville Flemming hjem og prøve med det samme. Han har altid tidligere gjort det på en helt anden måde, og nu kunne han måske bruge denne væske til hans grønne te. 

Man falder i snak med mennesker på sådan en tur. Det er hurtige møder, hvor man får et fragment af deres historie, eller man taler hen over et emne man lige har et fælles oplevelse af. Vi møder mange fine mennesker på denne rejse. Alle har deres egen historie og grund til at rejse rundt og være der, hvor de lige præcis er på det pågældende tidspunkt. Små historier udveksles, og man drager måske derfra med en ny oplevelse, eller en ny erkendelse. Små bitte møder, som er så meningsfulde i øjeblikket. Det er det jeg bedst kan lide ved at rejse rundt sammen med Flemming. Jeg næres af de korte møder med andre mennesker. Det er ikke nødvendigvis blivende venskaber. Det er bare "møder" fra menneske til menneske. Det kan jeg godt lide. Jeg kan lide at høre hvem de er, hvorfor de er på denne rejse, og hvor de skal hen. Det er nemlig ret livsbekræftende.  

Vi kom omsider afsted, og nu skulle vi besøge vikingemuseet: Lofotr vikingemuseum 

Det var et rigtigt fint museum. De havde både digital formidling af de særlige vikingfund der havde været på det selvsamme sted, samt originale fund. Udenfor havde de bygget en kopi af det vikingelanghus, som der var fundet lige ved siden af. Indenfor blev jeg lidt klogere på brikvævning af en smuk græsk formidler (live enactment) som arbejdede der. Jeg tror jeg kunne tænke mig at prøve at lave det selv på et tidspunkt og måske bruge det til mine healingfigurer. Det så i hvert fald meget sjovt ud. 

Vi kunne smage på mange ting.... men som vegetarer er der ikke meget at vælge mellem. Det hele er mest tørfisk, hvalkød, elgpølse osv. Jeg tror egentligt kun vi kunne smage på syltetøj, salt og mjød. 

Vi kunne have været med på en sejltur med et vikingeskov, men dette valgte vi fra, fordi vi havde vores lille hund at tænke på. Hun kunne ikke være med. 

Lidt souvenirer fra museumsbutikken :-) Flemming fik en flot t-shirt med et runestens motiv fra Jelling. 

Prøv bare at se lidt glad ud Flemming :-)

Efter turen på vikingemuseet kørte vi videre. Jeg bookede hurtigt en ny Air B&B, og igen var jeg heldig med valget. Vi kom til et dejligt sted, hvor et modent par havde købt et gammel rådhus i Coronaperioden, og efterfølgende bygget det om til et lille hotel, Air B&B og snart et retreat-sted. De var utroligt gæstfrie, og ønskede os velkommen med hund og det hele. Vi fik et dejligt værelse med en skøn seng, knitrende rent sengetøj, mulighed for sauna, jacuzzi og gratis morgenmad for den nette sum af 529 kr. for det hele. Vi fik endda vasket og tørretumblet alt det våde og snavsede tøj efter regnet på campingpladsen i telt dagen før. Det var virkeligt skønt, og vi nød at sove i en ren og blød seng igen. 

Parret have indrettet en natklub! 

Vores værelse med fjordudsigt.

LIdt skør indretning i hallen.

Udsigten fra glamping-igloen. 

Detalje fra hallen. 

Jacuzzi og terrasse.

Mere iglo :-)

Vi havde en god samtale med ejeren om morgenen til morgenmaden. Vi talte om mulighederne i området, og hvad der var af oplevelser i området osv. Man kan fx komme på hvalsafari! Der var også mulighed for fine vandreturer i området, samt fiske tur, hvor man kunne fiske en ordentlig krabat som hedder helleflynder. (Norks: kveite)

Vi talte også om muligheden for at leje hele huset til workshops. Jeg blev lidt fascineret af tanken om, at vi kunne lave Pantning from the Source maler retreats her oppe. Man kunne fx holde et maler-retreat i oktober-november, hvor der er masse nordlys, mørketid, vinter og meget smukt her oppe. Vi aftalte at holde kontakten og se hvad der sker. Det er i hvert fald en oplagt mulighed, da stedet har mange muligheder. 

Hvis du er i området og selv kunne tænke dig at komme forbi, så er der her et link til Ragnars Air B&B.