Dag 3-4: Destination Lofoten: Vi er et par dage hos min veninde Aina og planlægger campervan

(Strækning: Brasted, SE - Moss NO, 151 km)

Denne dag skulle vi til Moss for at være sammen med min veninde, som jeg lærte at kende for snart 30 år siden. Selv om jeg flyttede til Danmark som 15-årig, så har vi beholdt kontakten og besøgt hinanden mange gange op gennem årene. Historien om hvordan vores venskab startede, var at jeg startede på Våler ungdomsskole i 7. klasse, (ungdomsskole i Norge er 7-9. klasse) og vi spottede hinanden i skolegården med det samme. Hun havde en cowboyjakke med W.A.S.P. bagpå, og jeg havde Billy Idol "Rock on" på min. Dette var i 1980 ´erne hvor alle andre gik klædt i Ball T-shirts og Levis 501. Vi blev super gode venner og lavede rigtigt meget sammen, også meget som vores forældre aldrig fik meget at vide om. Vi var ikke guds bedste børn, lad os bare sige det sådan. Sådan er det jo at skulle blive voksen, og heldigvis for det. Der blev en slags menneske ud af os begge to alligevel. 

Aina er sådan et dejligt menneske. Hun er lige så crazy som mig, og vi har tons af samme interesser og meget at snakke om. Vi snakker om urter, naturmedicin, prepping, musik, selvudvikling, alternativ terapi og sjove måder at tjene penge på. Hendes nyeste ide er, at sælge barista kaffe fra bag hendes (snart) ombyggede varevogns autocamper. Jeg anede ikke man kunne den slags, men ideen er da vildt go! Så kan hun rejse rundt og bo i sin bil, og tjene penge på at sælge god kaffe der hvor hun kommer frem! Aina er en foretagsom kvinde der tænker ud af boksen: 

Aina trykker på T-shirts og diverse andre ting.

Hun var så sød at lave en T-shirt til Flemming. Den skal han bruge når han er til yoga.

"Namasté - Motherfuckers". Sådan er han nemlig min mand; lidt spirituel flødekaramel og en hel masse skide god ned på jorden humor.  

Vi mødte et andet par i Moss som solgte kaffe på denne måde, da vi gik en tur ned af gågaden. De havde flere ting på menuen, bl.a. en hundesnack i et papkrus med flødeskum, peanut-butter og noget knas på toppen. Snisken og Ainas hund Kokos elskede det. Vi faldt i snak med den kvindelige sælger, og hun fortalte, at hun havde 6 gadehunde fra Malaysia, og at hun bare elskede gade-hunde. Snisken fik derfor ekstra kram og kæleri. Hund fortalte også at hvis man giver sin hund peanut-butter, skal det være usaltet. Så lærte jeg det. 

Efter et par dejlige dage i Moss kørte vi videre, men vi har aftalt at mødes igen i Sverige senere i ferien, så her kan det være, at jeg kan købe god kaffe fra bagsmækken af Ainas bil.