(Strækning: Allingåbro, DK - Sunnerstad, SE, 550 km)
Året inden havde vi haft samme ønske, men det blev kun til en uge på roadtrip. Slet ikke nok til os, men oversvømmelser og meget dårligt vejr i Norge og Sverige forhindrede os længe i at komme afsted. Turen gik derfor kun til Moss, Norge, hvor vi var et par dage hos en veninde, og eller hjem igennem Sverige, hvor vi bl.a. besøgte Forshaga, hvor jeg er født. Jeg havde nemlig ikke været der siden jeg flyttede som 2-3 år, og jeg havde lyst til at gense stedet.
Jeg kom derefter hjem sidste år med et meget stærkt ønske om at købe en mikro-camper van. En ombygget Berlingo elle lignende, så vi kunne bo i bilen og overnatte hvor vi ville. Ønsket var ikke en autocamper, da vi ikke kunne/ville have 3 biler stående, så Berlingo´en skulle kunne bruges som almindelig transportbil i hverdagene og til eventyr i weekender og ferier.
Det lykkes desværre ikke at finde en i tide, så da ferien kom, måtte vi se i øjnene, at det blev med vores egen Citroen Clio, tætpakket med både hund og telt. Dette skulle ikke forhindre os i at komme på eventyr, så humøret var stadigt højt.
Vi ville nemligt på roadtrip helt uden de store planer, kun med et mål om at nå frem til Lofoten i Norge, hvor mine forfædre på min farmors side udvandrede fra. Jeg havde altid drømt om at se dette sted, som nogen beskriver som helt magisk og smukt.
Turen fra Allingåbro til Lofoten, gennem Sverige, er på ca. 2500 km, og nogenlunde det samme på tilbagevejen, men denne gang ned igennem øst-Sverige.
Vi endte op med en MEGET tung og tætpakket bil (Hvem sagde noget om at rejse let - ikke os i hvert fald)
Vi kørte så afsted mandag 24. juni, umiddelbart efter at hunden havde fået den lovpligtige ormekur og stempel i passet. Rabies vaccinen gjaldt stadigt fra sidste år. Der gælder lidt sære regler i Norge og Sverige. De er nemlig ret så bange for rævens dværgbændelorm, og derfor skal hunden have et tablet min 24 timer inden indrejse i Norge. Man må således opholde sig op til 28 dage i Norge, inden man skal have en ny kur.
Tip: Kuren kan købes billigt uden recept i Sverige, og i Norge tilbydes der drop-in veterinær, som ser dig give tabletten og sætter derefter et stempel i passet.
Vi nåede dog kun at komme over Storebælt, inden der var noget galt med bilen. Det raslede så underligt i baghjulet. Vi ringede efter vejhjælp, og efter en time kom de frem. Jeg havde allerede nået at tænke mange katastrofetanker:
Hvad nu med ferien?
Hvordan kommer vi hjem?
Hvor skal vi sove i nat?
Hvad med hunden?
Skal vi ikke bare købe en ny bil i Korsør?
(Flemming, den fornuftige af os, nægtede dog at tale om, at vi skulle købe en tilfældig bil i Korsør, for at køre frem og tilbage til fucking Lofoten!)
Heldigvis så var der ikke andet i vejen, end at boltene på hjulene på venstre side var løsnet (!)
Det kunne have gået helt galt, men det gjorde det heldigvis ikke. Mekanikeren sagde, at havde hjulet faldt af på motorvejen med 120 km/t, så havde vi været heldige om vi havde overlevet. Dette var skræmmende syntes vi.
Vi ved ikke helt hvad der skete faktisk. Bilen havde lige været på værksted og fået service, så der skulle ikke have været noget galt. Vi er dog enige om, at det er vigtigt at lære sig lidt praktiske færdigheder, som at skrue hjul fast osv. Dette er ikke noget hverken Flemming eller jeg har lært.
Vi kørte således videre, og ankom til vores Air B&B i Sverige efter midnat. Skrækken sad stadigt i kroppen og det var derfor med blandede følelser vi faldt i søvn den nat.
Dagen efter opdagede vi, at vi var landet i det smukkeste svenske Småland, og den søde værtinde havde lagt et par kanels snurrer til os - hvilken gæstfrihed! Tryk her for at komme til hendes annonce
![]() |
Ren svensk idyl, som taget ud af en fortælling fra Emil fra Lønneberg. |
![]() |
Dagens strækning: Allingåbro - Sunnerstad: 550 km |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar