Dag 6: Destination Lofoten: Vi møder spændende mennesker og tænder lys for det samiske folk i en 1000 år gammel katedral

 (Strækning: Alvdal - Trondheim, 194 km)

Dag 5: Destination Lofoten: Vi kommer op i fjeldene og sover i en hytte med træer på taget

(Strækning: Moss - Alvdal,  353 km)

Vi kørte fra Moss til Alvdal og overnattede i en lille hytte i en dal oppe på fjeldet. Vi kan mærke, at vi bevæger os højere og højere op på fjeldet. 

Hytten vi sov i. 

Hovedhuset hvor der var en mindre køkken og en brusekabine i selvsamme køkken. 

Snisken poserer for fotografen, men ser ikke glad ud. Hun er træt ovenpå en lang køretur. 

Når man booker Air B&B, skal man læse hele teksten i annoncen. Ting der bliver irriterende, stod ofte omtalt i beskrivelsen, og så er det ikke fair om man så klager bagefter. 

På dette sted var der dog tale om sjusk. De havde ikke skiftet sengetøjet fra den sidste gæst, og skraldet var heller ikke tømt. Jeg havde i første omgang fundet en bunke med sengetøj, og troede at værten måske bare havde lagt det sådan til os. Da jeg opdagede at håndklæderne var våde, vidste jeg, at der ikke havde været gjort rent. Sengetøjet var også meget slidt og havde store revner. 

Jeg pillede det hele af igen og smed det i vaskemaskinen. Jeg tog det rene som hang på snoren idenfor og brugte det i stedet. 

Annoncen sagde, at der skulle være en brændeovn i hytten. Det var der ikke i denne hytte, men i hytten ved siden af. 

Annoven beskrev også bade-faciliteter, men det var der kun, hvis man kunne finde ud af at hoppe i fra en meget usikker badebro. 

Jeg var semi-tilfreds da vi kørte, og bagefter har jeg opdaget, at jeg glemte min lille røde blue tooth afspiller. Bare ærgerligt altså... 

Dag 3-4: Destination Lofoten: Vi er et par dage hos min veninde Aina og planlægger campervan

(Strækning: Brasted, SE - Moss NO, 151 km)

Denne dag skulle vi til Moss for at være sammen med min veninde, som jeg lærte at kende for snart 30 år siden. Selv om jeg flyttede til Danmark som 15-årig, så har vi beholdt kontakten og besøgt hinanden mange gange op gennem årene. Historien om hvordan vores venskab startede, var at jeg startede på Våler ungdomsskole i 7. klasse, (ungdomsskole i Norge er 7-9. klasse) og vi spottede hinanden i skolegården med det samme. Hun havde en cowboyjakke med W.A.S.P. bagpå, og jeg havde Billy Idol "Rock on" på min. Dette var i 1980 ´erne hvor alle andre gik klædt i Ball T-shirts og Levis 501. Vi blev super gode venner og lavede rigtigt meget sammen, også meget som vores forældre aldrig fik meget at vide om. Vi var ikke guds bedste børn, lad os bare sige det sådan. Sådan er det jo at skulle blive voksen, og heldigvis for det. Der blev en slags menneske ud af os begge to alligevel. 

Aina er sådan et dejligt menneske. Hun er lige så crazy som mig, og vi har tons af samme interesser og meget at snakke om. Vi snakker om urter, naturmedicin, prepping, musik, selvudvikling, alternativ terapi og sjove måder at tjene penge på. Hendes nyeste ide er, at sælge barista kaffe fra bag hendes (snart) ombyggede varevogns autocamper. Jeg anede ikke man kunne den slags, men ideen er da vildt go! Så kan hun rejse rundt og bo i sin bil, og tjene penge på at sælge god kaffe der hvor hun kommer frem! Aina er en foretagsom kvinde der tænker ud af boksen: 

Aina trykker på T-shirts og diverse andre ting.

Hun var så sød at lave en T-shirt til Flemming. Den skal han bruge når han er til yoga.

"Namasté - Motherfuckers". Sådan er han nemlig min mand; lidt spirituel flødekaramel og en hel masse skide god ned på jorden humor.  

Vi mødte et andet par i Moss som solgte kaffe på denne måde, da vi gik en tur ned af gågaden. De havde flere ting på menuen, bl.a. en hundesnack i et papkrus med flødeskum, peanut-butter og noget knas på toppen. Snisken og Ainas hund Kokos elskede det. Vi faldt i snak med den kvindelige sælger, og hun fortalte, at hun havde 6 gadehunde fra Malaysia, og at hun bare elskede gade-hunde. Snisken fik derfor ekstra kram og kæleri. Hund fortalte også at hvis man giver sin hund peanut-butter, skal det være usaltet. Så lærte jeg det. 

Efter et par dejlige dage i Moss kørte vi videre, men vi har aftalt at mødes igen i Sverige senere i ferien, så her kan det være, at jeg kan købe god kaffe fra bagsmækken af Ainas bil. 

Dag 2: Destination Lofoten: Teltet lugtede af kattetis og vi kom 100 km for langt

(Strækning: Sunnerstad - Brasted, 328 km)

I dag kørte vi den smukkeste tur gennem Sveriges småland og op til Brasted, som ligger i Västra Götland, 25 km fra Uddevalla. Vi ville egentligt have overnattet i Trollhättan, fordi Flemming syntes navnet lød meget troldskt og spændende. Her måtte der vel være spændende ting :-) 

Jeg kom dog til at trykke forkert på Air B&B appen, og reserverede en plads i telt på Runes Camping som lagde 100 km længere nord end Trollhättan.  (Sorry Flemming...) 

 

Der er ikke så meget spændende at sige om denne plads, ud over at den er meget billig, og at de spiller meget høj radio døgnet rundt på wc og badeværelserne. 

Tryk her for at komme til annoncen for Runes Camping på Air B&B. 

 Vores hund Snisken klarer turen rigtigt fint. Hun skulle lige vende sig til at ligge på bagsædet, men efter lidt justeringer så klarer hun det meget flot. Man skal huske at tænke sig godt om når man medbringer sin hund på sådan en lang rejse. Snisken  kommer ikke så meget med i hverdagen, så når hun ligger og peser lidt på bagsædet, er det svært for mig at vurdere, om hun har det for varmt, om hun er lidt køresyg, eller om der er noget helt andet. Det er derfor vigtigt med mange pauser og masser af vand til den fire-benede. Flemming er mere bekymret for hende end mig. Han holder hende i snor hele tiden, fordi han er bange for at hun skal løbe efter en kat og blive væk. Tænk at bruge hele sin ferie på at lede efter hunden i Gôtland... Jeg er mere loose, og synes hun skal have lov til at strække benene lidt. Hun løber alligevel ingen steder. 

Flemming (som altid praler af at han er tidligere spejder), laver den dejligste mad til os over campingblus. I dag var der vegetariske pølser i tomatsovs, med grovpasta skruer og reven ost :-) Det smagte himmelsk, som all mad gør, når man er på tur. 

Jeg føler mig meget heldig på det område. Det er Flemming der er kokken på vores rejser. 

Flemming er ellers meget glad for vegetar hotdogs. Han har opdaget at de på Cirkel K i Sverige laver veggie hotdogs, så derfor kommer vi der tit. Vi har dog en regel om, at der kun købes 2 hotdogs om dagen - lidt rygrad har man vel? 

I øvrigt er valutakursen god, så en svensk veggie hotdog kan købes for den nette sum af 25 svenske kroner, som er ca 16,50 danske kroner. Vi kommer derfor ikke til at blive ruineret af denne post. 

Som ekstra krydderi på oplevelsen, opdagede vi at teltet lugtede at kattetis. Vores telt har ligget i garagen hele vinteren, og der har nok været katte forbi. 

Et hurtigt googlesøg lærte mig, at man IKKE kan putte et telt i en vaskemaskine, så der var ikke andet at gøre, end at gå i gang med sæbe og klud. Heldigvis lugtede det ikke mere efter afvaskningen. Jeg havde eller forestillet mig, at jeg skulle lugte kattetis hele ferien. 

Vi sov godt hele natten, selv om campingpladsen lagde lige ud til en stor vej, og der var tung trafik hele døgnet :-) 

Dag 1: Destination Lofoten: Vi rejste glade afsted på eventyr med løse hjul på bilen

(Strækning: Allingåbro, DK - Sunnerstad, SE, 550 km) 

Vi trængte til ferie. En lang en af slagsen. Vi lægtedes efter en lang periode langt væk fra hverdagens trummerum med stres og jag, hvor det kun var Flemming og jeg på eventyr ude i den store verden. Vi nægtede at lægge planer, eller planlægge ruter og destinationer. Vi ville være helt og aldeles frie til at gøre som vi ville. Køre hvor vi havde lyst, og blive hvor vi kunne lide at være. 

Året inden havde vi haft samme ønske, men det blev kun til en uge på roadtrip. Slet ikke nok til os, men oversvømmelser og meget dårligt vejr i Norge og Sverige forhindrede os længe i at komme afsted. Turen gik derfor kun til Moss, Norge, hvor vi var et par dage hos en veninde, og eller hjem igennem Sverige, hvor vi bl.a. besøgte Forshaga, hvor jeg er født. Jeg havde nemlig ikke været der siden jeg flyttede som 2-3 år, og jeg havde lyst til at gense stedet. 

Jeg kom derefter hjem sidste år med et meget stærkt ønske om at købe en mikro-camper van. En ombygget Berlingo elle lignende, så vi kunne bo i bilen og overnatte hvor vi ville. Ønsket var ikke en autocamper, da vi ikke kunne/ville have 3 biler stående, så Berlingo´en skulle kunne bruges som almindelig transportbil i hverdagene og til eventyr i weekender og ferier. 

Det lykkes desværre ikke at finde en i tide, så da ferien kom, måtte vi se i øjnene, at det blev med vores egen Citroen Clio, tætpakket med både hund og telt. Dette skulle ikke forhindre os i at komme på eventyr, så humøret var stadigt højt. 

Vi ville nemligt på roadtrip helt uden de store planer, kun med et mål om at nå frem til Lofoten i Norge, hvor mine forfædre på min farmors side udvandrede fra. Jeg havde altid drømt om at se dette sted, som nogen beskriver som helt magisk og smukt. 

Turen fra Allingåbro til Lofoten, gennem Sverige, er på ca. 2500 km, og nogenlunde det samme på tilbagevejen, men denne gang ned igennem øst-Sverige. 

Vi endte op med en MEGET tung og tætpakket bil (Hvem sagde noget om at rejse let - ikke os i hvert fald)

 

Vi kørte så afsted mandag 24. juni, umiddelbart efter at hunden havde fået den lovpligtige ormekur og stempel i passet. Rabies vaccinen gjaldt stadigt fra sidste år. Der gælder lidt sære regler i Norge og Sverige. De er nemlig ret så bange for rævens dværgbændelorm, og derfor skal hunden have et tablet min 24 timer inden indrejse i Norge. Man må således opholde sig op til 28 dage i Norge, inden man skal have en ny kur. 

Tip: Kuren kan købes billigt uden recept i Sverige, og i Norge tilbydes der drop-in veterinær, som ser dig give tabletten og sætter derefter et stempel i passet. 

Vi nåede dog kun at komme over Storebælt, inden der var noget galt med bilen. Det raslede så underligt i baghjulet. Vi ringede efter vejhjælp, og efter en time kom de frem. Jeg havde allerede nået at tænke mange katastrofetanker: 

Hvad nu med ferien?

Hvordan kommer vi hjem?

Hvor skal vi sove i nat?

Hvad med hunden? 

Skal vi ikke bare købe en ny bil i Korsør? 

(Flemming, den fornuftige af os, nægtede dog at tale om, at vi skulle købe en tilfældig bil i Korsør, for at køre frem og tilbage til fucking Lofoten!)

Heldigvis så var der ikke andet i vejen, end at boltene på hjulene på venstre side var løsnet (!)

Det kunne have gået helt galt, men det gjorde det heldigvis ikke. Mekanikeren sagde, at havde hjulet faldt af på motorvejen med 120 km/t, så havde vi været heldige om vi havde overlevet. Dette var skræmmende syntes vi. 

Vi ved ikke helt hvad der skete faktisk. Bilen havde lige været på værksted og fået service, så der skulle ikke have været noget galt. Vi er dog enige om, at det er vigtigt at lære sig lidt praktiske færdigheder, som at skrue hjul fast osv. Dette er ikke noget hverken Flemming eller jeg har lært. 

Vi kørte således videre, og ankom til vores Air B&B i Sverige efter midnat. Skrækken sad stadigt i kroppen og det var derfor med blandede følelser vi faldt i søvn den nat. 

Dagen efter opdagede vi, at vi var landet i det smukkeste svenske Småland, og den søde værtinde havde lagt et par kanels snurrer til os - hvilken gæstfrihed! Tryk her for at komme til hendes annonce

Ren svensk idyl, som taget ud af en fortælling fra Emil fra Lønneberg. 

Dagens strækning: Allingåbro - Sunnerstad: 550 km