Et lille indlæg om gaver, så her til en start; en lille gave fra mig til dig, så du kan nyde musikken imens du læser her på min blog;
Selv om jeg personligt hellere fejrer naturens højtider, så nyder jeg tiden omkring jul i samværet med min nærmeste familie, og leger gerne "Jesusbarnet-og-alt-det-der". Selv om jeg ikke tror på nogen Gud udenfor mig selv, så kan jeg endda blive lidt julestemningspåvirket af alle julens sange som f.eks. bebuder at nu er Messias er født osv. Dette på trods af at jeg selv tror, at Messias kun er et lys inde i os alle, som en guddommelig gnist, og derfor ikke kan findes udenfor, og slet ikke i kapitalismens højtid :-) Men på trods af det, kan jeg godt lege med og nyde den kommercielle fest, som gør os alle lidt fattigere, og sender vores hårdt tjente penge ned i lommerne på dem der spekulerer i den salgs. Jeg bliver aldrig helt klog på, hvordan de slipper af sted med at snyde mig hvert år.... Jeg ved det jo godt! Først hopper jeg glad i med begge ben og køber ind som en gal, (for julestemning skal vi jo have - hvem vil være den som dræber stemningen?) for derefter at kigge interesseret på januar-tilbud i min mailbox om billige bøger om slankekure?
Jeg læste faktisk et sted, at et år var der 100 personer i Danmark, som blev kørt til udpumpning efter for meget julemad!! Det er da også en pervers tradition vi egentlig praktiserer? Vi SKAL spise helt til kvalmegrænsen, for derefter at snuppe en kæmpeskål med risalamande (man vil jo gerne vinde mandelgaven!) som kun bliver skyllet ned med et glas Bailey og et fad med småkager og konfekt?
Hvem sagde finanskrise? Forbrugsfesten er da aldrig kørt af sporet? Dagene efter fortsaætter i samme stil med diverse julefrokoster!
Måske havde jeg særligt svært ved det hele i år, da jeg var syg i flere dage op til jul med høj feber, ondt i halsen, knaldende hovedpine og voldsom kvalme med dertilhørende opkast-kramper.... Jeg nåede lige at komme ud af sengen juleaftensdag! Det krævede derfor sin kvinde at komme igennem julemiddagen. Jeg ville egentlig bare gerne have spist lidt reven æble....
Jeg tror jeg gør som mit ældste barnebarn her på billedet efter at skulle fotograferes imod hans vilje, og spørger mig selv om, hvorfor vi gør dette ÅR EFTER ÅR I ALL EVIGHED???? FRIVILLIGT!
Nå, men dette var en sidebemærkning, det var jo ikke det jeg ville skrive om.
Jeg ville skrive om NATURENS gaver!
Efter at familien var smuttet til nye eventyr hos andre dele af familien (læs: julefrokoster) pakkede vi en kande te og kørte i skoven. Det var en dejlig tur, og jeg trak grådigt all den gode luft ind dybt ned i lungerne og følte mig virkelig godt tilpas!
Vi havde fundet en u-udforsket skovsti i Pindstrup på Djursland, og travede glad afsted. Den første gave vi mødte, var en ældre kvinde, som stod gemt af vejen i grøften, og skar svampe ned af et træ. Jeg spurgte hende nysgerrigt om, hvad hun mon lavede, og hun lærte mig lidt om "Fløjelssvampe". Hun lærte mig også, at de ikke smager af ret meget, men kan give en sovs en rigtig god svampet smag alligevel. Hun gemte en del til mig til på tilbagevejen, og gav mig også en pose at have dem i. Vi ønskede hinanden en glædelig jul, og jeg gik glad videre. Tak for den første gave.
Jeg elsker træer og kan betages af dem alle steder. Her var et dejligt træ som mindede mig om, at det er muligt at vokse op forbundet sammen, men stadigt adskilt. Kærlighed er 100 % forpligtelse og 100 % frihed sagde den spirituelle lærer Andrew Cohen. Begge dele lige vigtige i en relation. Nemt at sige, men svært at efterleve. Tak til gave nr. 2
På disse 3 billeder forsøgte jeg at fange skønheden i øjeblikket, hvor en masse fugle pludselig begyndte at synge. Det er 1. juledag, og skoven er fuld af bitte små fugle som synger en sang til mig!
Der var et så dejligt vejr, at man kunne se den smukke blå himmel med en kold klar strålende decembersol, med mørke regnskyer som dækkede det halve af himmelrummet. Meget smukt.
Jeg gik forbi en stor bunke stammer. Jeg elsker deres forme, mønstre og råddenskab. De kan fortælle så meget! Om et langt liv, om gode og hårde livsbetingelser, om nødvendigheden af at leve, vokse og dø. Jeg kan blive så inspireret til min malerkunst af at kigge på træer. De er mine læremestre :-) Der lærer jeg om alt det jeg har brug for at vide, for at kunne udtrykke mig gennem farver og pensler. Eksempel nedenunder:
Så lige pludseligt kom jeg til et usædvanligt dejligt sted på min højre side af vejen. Det var en meget stor og grøn gran, og jeg følte mig tiltrukket af området. Jeg ville gerne sidde under og drikke en kop the, men Flemming (min mand: 100 % forpligtelse og frihed og alt det der... :-), mente at det nok var for vådt. Så jeg gav træet et langt knus istedet, og mærkede forbindelsen til jorden, vinden og himmelen. Imens jeg stod der og blev kysset blidt af små regndråber, stod himmelen halvt i sol og lys, og halvt i regn og mørke, og pludselig opstod en stor flot regnbue! Den var så smuk! Jeg sang lidt for mig selv, træet og oplevelsen, og sendte en venlig tanke til det dyr der boede uden det dejlige træ. Jeg havde nemlig stået med fødderne ved siden af en dyregrav af en slags :-)
Det er svært at gengive farver på en IPad, men farverne var så rige og fulde af kraft! Det er et meget usædvanligt december-vejr vi har i år.... Lige ved siden af dette sted fandt jeg en ny gave; halvt begravet, og kun synligt for det trænede øje som kan få øje på værdien:
En kæmpestor sten, som var helt flad og glat på den ene side! Hold da fest en juvel for en som elsker at male på dem! Jeg ved allerede, hvad der skal være på den! Hvis du bliver nysgerrig, så kan du finde et indlæg på min kreative blog en gang i nærmeste fremtid:
Regnbuen strålede med intense farver, og jeg følte det som en øjeblikkets gave.
Hvad ventede mig lige på det afmålte sted? Man tror det er løgn! Et bjerg af økologiske gulerødder!!! Var dette et tegn? Skal jeg tage dette som en konkret gave, som en henvisning til, hvad jeg har brug for mere af? Det var underligt at plante fødderne i alle de gulrødder lige på meteren ifølge endomondo..... Jeg fandt noget restemballage hvor der stod; økologiske sprøde gulerødder.
Ved I hvad? Jeg vælger at stole på tegnene! Jeg vil spise langt flere økologiske gulerødder (-og andre dejlige grønsager). Måske hænger det smukt sammen med min madlede i disse dage...
Gulerødderne var nok en overskuds gave til skovens dyr fra en lokal avler. Jeg blev glad ved tanken om at de mæskede sig i de skønne sager, og sporene omkring stedet viste, at der var stor trafik og mange gæster!
På vejen hjem følte jeg mig fyldt op af gaver, og jeg sang en sang af taknemmelighed og glæde. Vinden tog til, og trækronerne brusede, regnen piskede et kort øjeblik og jeg sang med det hele :-) Det er nu dejligt at synge en sang sammen med vinden og regnet :-)
Synger du også når du er i skoven?
Her er et billede af min bedre halvdel, nemlig min "partner-in-crime". Han er nu et af mit livs bedste gaver :-)
Du skriver bare godt! Fik lige oplevet din gåtur, sammen med dig herinde 😊 Tak fordi du deler ud af dine gaver. Naturen ER magisk og jeg elsker også "min" skov hvor jeg bor... man bliver fyldt op i depoterne. Og til januar vil jeg fylde lommerne med noget guf fra stormen - og lave januardekorationer, så der ikke bliver så tomt efter julen 😊
SvarSletTak for det gode indlæg her ☺
Og rigtig god bedring, sikker på gulerødderne vil bekommer dig vel 😄
Du skriver bare godt! Fik lige oplevet din gåtur, sammen med dig herinde 😊 Tak fordi du deler ud af dine gaver. Naturen ER magisk og jeg elsker også "min" skov hvor jeg bor... man bliver fyldt op i depoterne. Og til januar vil jeg fylde lommerne med noget guf fra stormen - og lave januardekorationer, så der ikke bliver så tomt efter julen 😊
SvarSletTak for det gode indlæg her ☺
Og rigtig god bedring, sikker på gulerødderne vil bekommer dig vel 😄
Hej Mette. Tak for din kommentar her inde på bloggen :-)
SletTak for dit skønne skrift. Til at smile af i det mørke hyggevejr, men s jeg sidder helt alene for første gang i 143 år og nyder brændovnens varme og lyd. Godt nytår. Vi ses snart.
SvarSletK.h. Elisabeth
Hej Elisabeth! Selv tak for dejlig kommentar. Det er vigtigt at nyde freden, efter at man er færdig med "Juleglæden-og-alt-det-der". Tak for dig, Elisabeth. Vi ses nemlig snart. Kærlig hilsen Ann
Slet