Løvenholmskoven lige før nytår

I dag havde jeg brug for en tur i skoven! Efter mange lange og dovne dage herhjemme, havde jeg behov for at mærke skovens dufte og lyde.
Jeg boede her på Djursland i flere år, inden jeg opdagede, at jeg har en dejlig skov lige i nærheden. Nu har jeg efterhånden travet en del rundt i området, og jeg er blevet rigtig, rigtig glad for naturen heromkring.

Vi tog godt med tøj på, og kørte ud til skoven. Det er lidt svært at beskrive hvor vi startede, men hvis du kører fra Løvenholm Slot, og i retning mod hovedvejen mod Grenå, så er det den anden skovsti på højre hånd.

Vores tur var på godt 6 km (Flemmings Endomondo viste 7 km...), men jeg tror nok at min er den rigtige. Altså 6 km. Turen er helt fantastisk, og man bevæger sig gennem tæt nåleskov, ud gennem åbne marker, for igen at komme ind i den mørke skov. 

Jeg blev rigtig glad da jeg fik øje på en masse skiver af fældede træer. Skovarbejderne har virkelig haft travlt efter stormen her  i december, og flere steder havde de skåret træer ned, og af uvisse årsager, skåret dem i skiver på 5-10 cm tykkelse. Jeg skal nemlig lave nogle skilte til mine svigerforældres japanske zen-inspirerede have, og til formålet skal jeg således bruge tværsnit af en stamme. Jeg fandt rigtig mange, og lige nu står de til tørre ved brændeovnen som brænder lystig i vores hjem. Når de så er helt tørre, skal de slibes på forsiden og grundes flere gange med gesso, inden de er klar til at blive malet på. Motivet skal være fra skoven eller naturen. Oprindelig havde vi talt om bambus og en mediterende buddha, men jeg føler istedet for, at det skal være mere lokalt. Et øjebliksbillede fra en solskinsdag ude i den danske skov. Måske med en lille frø. Min svigermor har et morsomt forhold til nogle sjældne frøer, som jeg tror hedder noget med "butsnudefrøer" eller lignende. De havde en lille dam i deres have, og pludseligt var den beboet med frøer. Fredede frøer, som hun blev ret så glad for. Men, ihvertfald blev jeg glad da jeg fandt flere stykker, i forskellige størrelser og former. Der skal også være en lille mediativ tekst på skiltet. Det er meningen, at skiltet skal hænge i deres "ventehus". Et japansk ventehus er et sted, hvor man kan sidde ned og vente, indtil man kan komme ind og drikke te. Skiltet skal således hænge i øjenhøjde, så man kan tage en slapper, imens man nyder havens skønhed, og kontemplerer over zen-digtet. Jeg havde forestillet mig noget i denne retning: "Sidde stille, intet gøre, foråret kommer, og græsset gror af sig selv". 

Jeg forestiller mig, at det vil se flot ud, når man kan se barkkanten hele vejen rundt skiltet, og jeg tror, at det skal lakeres flere gange med vejrbestandig matlak.  

Vi havde ikke gået ret langt før Flemming fik øje på et spændende sted. Han pegede på et sted inde i skoven, hvor der stod et rigtigt gammelt kroget træ, omringet af en masse grantræer. Stedet var helt magisk, og der var en underlig troldsk stemning. Billederne nedenunder giver ikke det rigtige indtryk, da farverne er helt forkerte på de digitale photos, men i virkeligheden var der alle mulige nuancer i brun og grønt. Farverne var virkelig kraftige, og jeg havde lyst til at lægge mig ned og nye det hele. Desværre fik den praktiske gris overtalt mig til at lade være, da jeg ikke havde overtræks-bukser på, men jeg skal helt sikkert tilbage, med både flyverdragt og siddeunderlag. Jeg nåede dog en lille meditation, med ryggen mod træet, og havde en kraftig oplevelse af, at blive trukket bagover. Virkelig spøjst sted!

Jeg er stadigt ikke ret god til navne på træer, så hvis du kan se hvilket træ det er, så skriv endelig en kommentar. 

Udsigten fra træet i nordlig retning. 

 Jeg følte mig overbevist om, at dette er det rigtige sted for min næste udesitting! Det skal være i foråret, tror jeg nok. Du kan læse om min første udesitting her.

Digitale kameraer er lidt morsomme. Ofte laver de helt om på farverne i naturen. På dette billede ligner det at der er koldt og isende, men i virkeligheden var der dejligt lunt. 

Overalt kunne vi se spor fra stormen Bodil. Mange, mange træer var væltede, knækkede og splintrede. 

Jeg har altid syntes at der var noget troldskt over en gammel rod som denne. Det er nemt at forestille sig, hvor de gamle norske børnelitteratur illustratorer fandt deres inspiration fra, når de skulle tegne en trold. 

Jeg ved ikke så meget om trolde, men det er nemt at forså, hvorfor man i gamle dage var så bange for at gå i skoven i mørket. Hvis man troede, at der gemte sig væsener som disse over alt og lurede på en. 

Hvor myterne stammer fra, vides vel ikke, men her er en sjov fra nyere tid, som jeg fandt på wikipedia:

"En dag stod Eva og vaskede sine børn. Gud kaldte på hende.Hun blev så forfjamsket, at hun skjulte de børn, som hun endnu ikke havde nået at vaske.Da Eva kom hen til Gud, spurgte han: "Har du nu alle dine børn med dig?""Ja", svarede Eva.Gud kiggede længe på hende og sagde så: "Hvad du har skjult for mig i dag, skal altid være skjult for menneskene!"Straks blev de børn, hun havde skjult, forvandlet til trolde og andre skabninger, og de måtte leve som underjordiske i al tid og evighed. De blev smidt ud af himlen og landede efter nogen tid på jorden. De der landede i moserne, blev til elverfolk, og de der landede i gårdene, blev til nisser. Endelig blev de, der landede på højene til højfolk eller bjergfolk, altså dem vi kalder trolde."

Han lyder nu ikke så rar, ham der Gud! At smide nogen ud af himmelen, bare fordi at Eva ikke ville vise dem frem, imens de var snavsede. Der er mange ting ved guderne som ikke helt giver mening for mig...
Jeg kender faktisk en historie om en som påstår, at han har set en vaskeægte trold.  

Jeg fandt et sted, hvor der stod en træstub i jorden, ca 40 cm høj, med et lille miniature grantræ, som voksede midt inde fra stubben. Jeg fortrød helt vildt, at jeg ikke tog et billede. Det var så fint at se. Jeg anede ikke, at træer kan komme tilbage på den måde, efter de er hugget ned. På en måde så var det et smukt symbol på, at livet altid vender tilbage. At man kan falde mange gange, men at man altid har kraften indeni til at komme tilbage. Jeg tror jeg skal hen og kigge på det lille træ med årlige mellemrum, for at se, hvordan det vokser og udvikler sig. Det var rørende og smukt, synes jeg. 

Billedet ovenover er også et med små baby-grantræer. De kom med som en kompensation for det andet.

Flere billeder af væltede træer. Der var virkelig mange!

Når jeg er i skoven, går jeg ofte i mine helt egne tanker. Jeg elsker, at kunne tænke på alt muligt, eller lade helt være med at tænke. Perspektivet bliver ofte helt anderledes, når man går en tur i naturen. Jeg tænker f.eks. over livet, følelser, universets mysterium, om skabelsen, eller helt dagligdags ting som det at sy! I dag gik jeg så og funderede over en jakke som jeg længe har haft i tankerne. Af forskellige årsager, har jeg ikke helt kommet i gang. Der var noget med designet som drillede... Pludselig fik jeg øje på et egetræsblad, som lyste mig i møde, og så faldt det hele på plads! Jeg havde oprindelig tænkt på en grøn fleece jakke, med en eføj-ranke som mønster, men det var helt galt! Det skal da være drys af brune egetræsblade i stedet! Jeg samlede lidt forskellige blade op og gemte dem godt i hånden. De skulle bruges som skabeloner til min jakke. Godt tilfreds med dagens vandring, styrede jeg imod bilen, og kørte hjemad.